KURSER
[Tilbage til kurser forside]
[Psykologisk håndtydning]
[Drømmetydning]
[Religion og mystik i psykologisk belysning]
[Mennesket og kulturfornyeren Freud, psykoanalysens baggrund og tilblivelse]
[Freud, mystik, religiøsitet og det okkulte]
[Freud og Jung: Seksualiteten og det åndelige]
[Freud og Goethe: Kærligheden og værket]
|
|
DRØMMETYDNING Vi skal være glade for at vi kan drømme, for drømmen er en af de vigtigste og mest nærliggende indgange til vores sjæleliv. „Drømmen er kongevejen til det ubevidste“, erklærede Freud med rette, da han som den første tog drømmen alvorligt som psykologisk budskab af fineste karat. Oftest er det først via drømmen at vi kommer på sporet af indre rigdomme og det som hindrer os i at bruge dem, og man kommer ikke i besiddelse af disse rigdomme ved at tyde sine drømme standard-symbolsk. Så selvom man selvfølgelig møder fælles symbolgods på kongevejen, er drømmens sprog uhyre konkret og individuelt. At tage imod sine drømme er at føde sig selv påny og indlede en dialog med sig selv. Man får en forlængst hengemt del af sig selv tilbage og dermed tilbudet om at blive hel. Når man modtager sine drømme ser man sig selv i øjnene og forandrer dermed sig selv.
Jeg bruger dels mine egne, dels - om muligt - deltagernes drømme som eksempelmateriale, og det vil vise sig at den skrevne drøm byder på overraskende samspil mellem ord og billeder.
|