BOGUDGIVELSER
[Tilbage til bogudgivelser forside]
Signalement af min kommende bog
Autoritet, frihed og offerrolle
Bogen er en kritik af det kristne menneske-billede, men i lige så høj grad en kritik af en dominerende kynisk-pragmatisk virkeligheds-opfattelse i vores tid, som er kendetegnet ved slagord som ”scenarie” og ”aktører”. Denne virkelighedsopfattelse er et forsøg på at komme til rette med svindet af almentforbindtlige moralbegreber og adfærdsnormer, men den råder ikke bod på et savn, som i vid udstrækning imødekommes af kristendommens genopblussen. Den anonymitet og udskiftelighed, som ligger i disse slagord, er lige så problematisk som den fordømmende moral og deraf følgende skyldfølelsesindpodning, som ligger uhjælpeligt i kristendommens grundlag.
Jeg undersøger denne problemstilling hos en række kulturfornyende personligheder inden for religion, litteratur, musik, psykologi, scenografi og filosofi. Hertil kommer studenterbevægelsen fra 1968.
Bogens ene hovedhjørnesten er et afsnit om Jesus. Her undersøger jeg især Jesu ophævelse af en del af Tora-loven, hans forhold til sine medmennesker, til Gud og til sig selv. Jeg mener her at kunne konstatere en manglende selvkærlighed hos ham, faktisk et selvhad, som giver et problematisk grundlag for
|
|
næstekærlighed. Selvhad eller en dominerende psykisk masochistisk tendens og et (fortrængt) gudssavn har jeg ligeledes analyseret mig frem til hos Goethe i hans skabelse af Den unge Werthers lidelser, hos Wagners helte og heltinder (bogens anden hovedhjørnesten), hos Freud, som dog gjorde en stor indsats for at frilægge alternative muligheder, hos den banebrydende scenograf Adolphe Appia og hos den enestående filosof Ludwig Wittgenstein, som var kronisk splittet mellem kendsgerningerne og ”det højere”. Alle steder også i studenteroprøret, som jeg selv oplevede kan man diagnosticere en offerrolle, en selvfortrængning, der opleves som en forudsætning for at kunne ændre (sin) verden.
Jeg udmønter tematikken i forhold til aktuelle problemer og giver nogle bud på, hvordan man kommer videre herfra. Et vigtigt punkt er her en slags verdsliggørelse af det mystiske gudsforhold forstået som en indre dialog eller selvanalyse. Forudsætningen for den er erfaringer med ensomhed, men også vilje til (alternative former for) socialitet.
|